Athena optages i First North Premier Segment
Athena blev d. 27. april godkendt og optaget på Nasdaqs First North Premier Segment.
”Athena har en klar ambition om at blive noteret på hovedmarkedet OMX, og oprykningen til First North Premier segmentet er et godt skridt i den retning” udtaler administrerende direktør Peter Kroul.
First North Premier segmentet er designet til yderligere at kunne hjælpe selskaber på First North med at skabe større synlighed for deres investorer og dermed større likviditet
i aktierne.
Hensigten med Premier segmentet er at støtte selskaberne i at være mere investorvenlige og at forberede selskaberne til optagelse til handel på børsmarkedet.
First North Premier er et segment som er målrettet efter selskaber som tager en bevidst beslutning om at imødekomme større krav hvad angår oplysningsforpligtelser og regnskabsstandarder, end hvad de nuværende First North regler kræver. Dette pålægger større krav til transparens, hvilket gavner både selskaberne og disses investorer.
|
|
 |
Forudsætninger for kvalifikation til First North Premier
For at blive placeret i First North Premier segmentet skal selskaberne aflægge regnskaber efter IFRS og have minimum ét regnskab (for eksempel en kvartals- eller en halvårlig rapport) udarbejdet i overensstemmelse med IFRS. Selskaberne på Premier segmentet forpligter sig til at følge børsmarkedets oplysningsforpligtelser.
Ny hjemmeside til Sønderborg lufthavn i Athena CMS
Sønderborg Lufthavn har kørt Athena CMS siden 2002 og blev for nylig opgraderet til Athena CMS 5.0. I den forbindelse blev designet også opdateret til at passe til lufthavnens nye profil - både design og CMS er leveret af Athena.
På lufthavnens hjemmeside kan du se afgangs- og ankomsttider, læse mere om lufthavnen - for både passagerer, piloter, kursusdeltagere og historieinteresserede - samt tilmelde sig lufthavnens nyhedsbrev.
www.sonderborg-lufthavn.dk
|
|
 |
Athena CMS bliver søgemaskinevenligt
Som noget nyt indeholder Athena CMS nu værktøjer til at optimere placeringen af jeres hjemmeside på søgemaskinerne Google, MSN Live og Yahoo.
Athena sørger for, at hjemmesiden overholder alle tekniske standarder mht. validering af W3C. Systemet kan desuden også generere søgemaskinevenlige urler, som er beskrivende adresser i stedet for blot en adresse bestående af et id.
I har selv mulighed for at lave beskrivende tekster på links og billeder, som forbedrer jeres placering på søgemaskinerne. Det er også muligt, at lave individuelle titler på alle sider og sitemaps i XML som kan uploades direkte til fx Googles website manager - præcis som søgemaskinerne foretrækker det!
» Læs mere om Athena CMS - priser, moduler og referencer - her
|