Athena IT-Group A/S har netop indgået aftale om købet af den tyske IT-virksomhed More IT, Flensborg, og realiserer dermed strategien om opkøb på det tyske marked.
Den tyske IT-infrastruktur og -outsourcingvirksomhed More IT, der omsætter for 20 mio. DKK og har præsteret stabile overskud gennem de seneste fire år. Såvel omsætning som overskud vil bidrage positivt direkte på Athena's regnskab. Eksakte resultatforventninger vil fremgå i meddelelse der offentliggøres efter afsluttet due diligence.
Athena's administrerende direktør, Peter Kroul, der har boet og arbejdet de seneste 6 år i henholdsvis Berlin og Flenborg, udtaler:
”Vi har et godt kendskab til det tyske marked, og med vores placering i Sønderjylland tæt på den tyske grænse vurderer vi at have de bedste muligheder for at kunne udnytte de gunstige takter på det tyske marked til en dansk erhvervssucces. Opkøbet giver os adgang til et område med 15 mio. mennesker i en radius af 250 km.”
More IT er en førende spiller på det nordtyske marked for IT-infrastruktur og -outsourcing og passer derfor godt ind i Athena IT-Group’s forretningskoncept, hvor man tilbyder virksomheder komplet leje af hele IT-installationen fra A-Z.
|