|
|
| | |
|
|
|
First North meddelelse nr. 11-2007: Referat af generalforsamlingen i Athena IT-Group A/S |
Den 10. oktober 2007 blev den ordinære generalforsamling i Athena IT-Group afholdt på Harmonien, Gåskærgade 19, 6100 Haderslev.
Bestyrelsesformand Jørn Andersen åbnede mødet og kunne fortælle, at det var en historisk dag for Athena IT-Group, idet firmaet afholdte sin første ordinær generalforsamlingen efter børsnotering den 29. maj 2007. Bestyrelsen havde valgt advokat Jakob B. Ravnsbo som dirigent, i henhold til punkt 3.4 i vedtægterne.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indvarslet rettidig og beslutningsdygtig.
Kr. 500.400 svarende til 86,9 % af selskabets stemmeberettigede kapital var repræsenteret på generalforsamlingen eller havde givet bestyrelsen fuldmagt til at afgive deres stemme på generalforsamlingen.
Dirigenten fremlagde dagsordenen: 1. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2006 / 2007 2. Forelæggelse af årsrapport 2006/2007 med ledelsesberetning og godkendelse af årsrapporten 2006/2007 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte årsrapport 2006/2007 4. Forslag fremsat af bestyrelsen a) Vedtægter i relation til eksisterende bestemmelser om elektronisk kommunikation b) Sproglig ændring af vedtægterne i punkt 3.12 c) Bemyndigelse til bestyrelsen til at udstede tegningsoptioner (warrants) til selskabets medarbejdere samt medarbejdere i selskabets datterselskaber – konsekvensændringer af vedtægterne som følge heraf 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen 6. Valg af revisor 7. Eventuelt
Ad 1: CEO Peter Kroul fremlagde på bestyrelsens vegne beretningen for regnskabsåret 2006/07. Beretningen blev taget til efterretning.
Ad 2: CFO Claus Rasmussen gennemgik årsrapporten for 2006/07 for Athena IT-Group A/S. Årsberetning og årsrapporten 2006 / 2007 blev godkendt enstemmigt.
Ad 3: Det blev besluttet enstemmigt at overføre årets overskud til det følgende år.
Forslagene a, b og c blev gennemgået af advokat Jakob B. Ravnsbo. Der henvises endvidere til indkaldelsen til generalforsamlingen.
Ad 4a: Forslag fra bestyrelsen om vedtægtsændringer i relation til eksisterende bestemmelser om elektronisk kommunikation Forslaget blev vedtaget enstemmigt.
Ad 4b:
Forslag fra bestyrelsen om sproglig ændring af vedtægternes punkt 3.12 Forslaget blev vedtaget enstemmigt.
Ad 4c Forslag fra bestyrelsen i Athena IT-Group A/S om bemyndigelse til at udstede tegningsoptioner (warrants) til selskabets medarbejdere samt medarbejdere i selskabets datterselskaber Forslaget blev vedtaget enstemmigt.
Ad 4a: Forslag fra bestyrelsen om vedtægtsændringer i relation til eksisterende bestemmelser om elektronisk kommunikation
Forslaget blev vedtaget enstemmigt.
Ad 4b: Forslag fra bestyrelsen om sproglig ændring af vedtægternes punkt 3.12
Forslaget blev vedtaget enstemmigt.
Ad 4c Forslag fra bestyrelsen i Athena IT-Group A/S om bemyndigelse til at udstede tegningsoptioner (warrants) til selskabets medarbejdere samt medarbejdere i selskabets datterselskaber
Forslaget blev vedtaget enstemmigt.
Ad 5: Det blev foreslået, at den samlede bestyrelse genvælges.
Desuden foreslog bestyrelsen nyvalg af Martin Weigel. Der var ikke andre forslag.
Martin Weigel har tysk nationalitet og er bosiddende i Tyskland. Bestyrelsen har stiftet bekendtskab med Martin Weigel i forbindelse med Athena IT-Groups køb af More it i Flensburg.
Martin Weigel har derudover en godt kendskab til det nordtyske marked.
Forslaget blev vedtaget enstemmigt og følgende blev valgt til bestyrelsen:
- Peter Kroul
- Maj-Britt Skrubel
- Jørn Andersen
- Kim Petri Pedersen
- Martin Weigel
- Robert Schytt
Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Jørn Andersen som formand.
Ad 6: Bestyrelsen foreslog, at selskabets nuværende revisor fortsætter.
Forslaget blev vedtaget enstemmigt.
Ad 7:
Bestyrelsen foreslog, at generalforsamlingen i henhold til aktieselskabslovens § 48 bemyndiger bestyrelsen til i tiden indtil næste års ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier med en pålydende værdi på indtil 10 % af selskabets aktiekapital under forudsætning af, at mindstekursen er 100 og højestekursen er 10.000, dog således at kursen ikke må overstige aktiernes indre værdi.
Forslaget blev vedtaget enstemmigt.
Ad 8: Ingen kommentar under evt.
Generalforsamlingen hævet. Den 10. oktober 2007 Dirigent Jakob B. Ravnsbo
Yderligere information: Kontakt venligst administrerende direktør Peter Kroul Athena IT-Group A/S, Tlf: 74531514 Hirsevej 2 DK-6100 Haderslev www.athena.dk Telefon: +45 74 53 15 14 Mobil: +45 21 77 73 53
Godkendt rådgiver: Korral Partners A/S Kongens Nytorv 26, 4. DK-1050 København K Telefon +45 39 66 66 66 Telefax +45 39 66 66 00
|
| |
| | |
|