|
|
| | |
|
|
|
First North meddelelse nr. 06-2007: Athena IT-Group outsourcer til Ukraine |
First North-selskabet Athena IT-Group A/S realiserer nu en strategisk satsning på Østeuropas IT-vækstcentrum, Ukraine. Athena har netop indgået en outsourcingaftale med ukrainske Softindustry og forventer at opnå omkostningsbesparelser på 30-40 % på de udviklingsprojekter og driftsopgaver, som outsources til Ukraine.
Athena IT-Group A/S, der i starten af juni opkøbte tyske More IT, fortsætter nu sin internationale vækststrategi i Ukraine, hvor firmaet netop har indgået en eksklusivaftale med firmaet Softindustry i Chernigov.
Aftalen indebærer, at en stab bestående af 34 højtuddannede ukrainske softwareudviklere tilknyttes Athena IT-Group’s udviklings- og driftsafdeling på outsourcingbasis. Deres opgave bliver dels at gennemføre skræddersyede softwareudviklingsprojekter for Athena IT-Group’s danske og udenlandske kunder samt at understøtte Athena IT-Group’s 24-timers service på firmaets nyeste produkt ’Athena LeaseIT’, der giver virksomheder muligheden for at leje hele deres IT fra A-Z.
Højtuddannede IT-specialister ”For at teste samarbejdsmulighederne har vi gennemført tre større udviklingsprojekter med Softindustry, og de har leveret fejlfrit og til tiden hver gang. Ukraine er det nye IT-vækstcentrum i Europa, og kombinationen af høj service, konkurrencedygtig løn, og højtuddannet IT-arbejdskraft gør, at vi ser store muligheder i landet,” siger adm. dir. i Athena IT-Group, Peter Kroul og forklarer, at Softindustry’s placering i Chernigov, 100 km. nord for Kiev, bevirker, at virksomheden både får adgang til den højtuddannede arbejdskraft, der typisk har en mastergrad i softwareudvikling fra universitetet i Chernigov og samtidig får fordelene af, at lønniveauet ikke er så højt som i Kiev.
”Vi forventer at opnå omkostningsbesparelser på 30-40 % på de udviklingsprojekter og driftsopgaver, som vi outsourcer til Ukraine, ligesom aftalen giver os mulighed for at nedsætte vores time-to-market betydeligt,” siger Peter Kroul.
Yderligere information: Peter Kroul, administrerende direktør Athena IT-Group A/S, Tlf: +45 74 53 15 14, pk@athena.dk Godkendt rådgiver: Korral Partners A/S Kongens Nytorv 26, 4. DK-1050 København K Telefon +45 39 66 66 66 Telefax +45 39 66 66 00
|
| |
| | |
|