|
|
First North Meddelelse nr. 66-2011: Kvartalsrapport for 3. kvt 2010/2011 |
Athena opnår fortsat gode resultater i 3. kvartalTidligere kvartalers gennemførte omstruktureringer samt fokus på virksomhedens kerneområder er rammen for den fortsatte økonomiske fremgang i selskabet. EBITDA resultatet steg fra DKK 6,5 mio. til DKK 10,5 mio. i indeværende år. Dette svarer til en fremgang på 61,5 %. EBITDA margin nåede 24,8 %, hvilket opfylder Athenas langsigtede mål om en EBITDA margin på minimum 20 %.
Den samlede omsætning steg med 5,8 % fra DKK 40,0 mio. til DKK 42,3 mio. Segmentet Hosting og Outsourcing præsterede en samlet fremgang på 7,1 % mens aktiviteterne tilknyttet E-solution oplevede en mindre tilbagegang.
En af virksomhedens betydelige kunder har valgt at omlægge sin IT-drift og har derfor opsagt kontrakten med virkning fra 1. oktober 2011. Dette kan medføre en midlertidig opbremsning i resulatforbedringerne fra det givne tidspunkt og en periode frem, indtil nye kontrakter har kompenseret for omsætningspåvirkningen.
Som følge af selskabets frasalg af datterselskabet Athena IT-Group GmbH til prokurist Thomas Meyhoff pr. 1/1 2011 indgår Athena IT-Group A/S ikke længere i et koncernforhold. Det betyder, at samtlige nøgle- og sammenligningstal er renset for al ophørt aktivitet i selskabet.
På baggrund af resultaterne for tredje kvartal fastholder ledelsen de tidligere opjusterede forventninger til årets resultat med et EBITDA resultat på mellem DKK 12-14 mio. samt et resultat før skat på mellem DKK 4 og 6 mio.
Resumé
- Athena opnåede efter tredje kvartal 2010/2011 en omsætning på DKK 42,3 mio. mod DKK 40,0 mio. efter tredje kvartal 2009/2010.
- EBITDA-resultatet blev DKK 10,5 mio. mod DKK 6,5 mio. efter tredje kvartal 2009/10 svarende til en fremgang på 61,5 %.
- Omsætningen i den primære forretningsdivision, Infrastructure & Outsourcing, blev efter tredje kvartal 2010/2011 DKK 39,4 mio. mod DKK 36,8 mio. efter tredje kvartal 2009/2010 svarende til en fremgang på 7,1 %. Indtjeningen, målt på dækningsbidrag 2, blev forbedret med 18,4 % i forhold til tredje kvartal 2009/2010.
- Der har været en positiv udvikling i outsourcing og hostingporteføljen.
- På baggrund af aktivitetsniveauet i regnskabsårets tre første kvartaler i 2010/2011 fastholder ledelsen de tidligere opjusterede forventninger til en omsætning på DKK 59 mio., et resultat før afskrivninger (EBITDA) på DKK 12-14 mio. og et resultat før skat på mellem DKK 4 og 6 mio. for regnskabsåret 2010/2011.
|
|
Yderligere information:Peter Kroul, CEO Athena IT-Group A/S Søndergård alle 4 6500 Vojens www.athena.dk Telefon: +45 74 53 15 14 Mobil: +45 21 77 73 53
Certified Adviser: Morten Kristensen Advizer K/S Dalgas Avenue 4 8000 Århus C Telefon +45 70 22 50 33
Download pdf:
|