|
|
First North Meddelelse nr. 65-2011: Referat af ekstraordinær generalforsamling |
Den 6. april 2011 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Athena IT-Group A/S på Søndergård Allé 4, 6500 Vojens.
Bestyrelsesformand Jens Erik Thorndahl åbnede mødet og kunne fortælle, at Bestyrelsen havde valgt advokat Jakob B. Ravnsbo som dirigent, i henhold til punkt 3.4 i vedtægterne.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indvarslet rettidigt og korrekt, og at generalforsamlingen således var beslutningsdygtig.
Kr. 2.485.362 af selskabets aktiekapital svarende til 61,5% af selskabets stemmeberettigede kapital var repræsenteret på generalforsamlingen eller havde givet bestyrelsen fuldmagt til at afgive deres stemme på generalforsamlingen.
Dirigenten fremlagde dagsordenen:
1. Valg af ny revisor
Bestyrelsen foreslår, at selskabets nuværende revisor udskiftes og at følgende revisor vælges i stedet:
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Vesterballevej 27 7000 Fredericia
Bestyrelsen oplyste, at baggrunden for forslaget er, at bestyrelsen finder, at det af forretningsmæssige årsager vil være mest hensigtsmæssigt at gennemføre et revisorskifte.
Forslaget blev vedtaget enstemmigt.
Generalforsamlingen hævet.
Den 6. april 2011
Dirigent Jakob B. Ravnsbo |
|
Yderligere information:Peter Kroul, CEO Athena IT-Group A/S Søndergård alle 4 6500 Vojens www.athena.dk Telefon: +45 74 53 15 14 Mobil: +45 21 77 73 53 Download pdf:
|