Athena har pr. 1/1 2011 overdraget datterselskabet Athena IT-Group GmbH til selskabets daglige leder og prokurist Thomas Meyhoff.
Selskabet vil fortsat blive drevet under navnet Athena IT-Group GmbH, ligesom selskabet fortsat vil markedsføre produkter udviklet og produceret af Athena IT-Group A/S, Danmark. Aftalen indebærer en foreløbig eksklusivitet til at markedsføre Athena’s produkter og ydelser i Tyskland.
”Vi ser det som en rigtig god løsning, at vi nu har fundet den rette person og konstellation for vores tyske aktiviteter. Der ligger en klar strategi for det videre samarbejde, og vi ser frem til et indbringende partnerskab” udtaler CEO Peter Kroul.
Athena overtog det tyske selskab ”more IT” i juni 2007, og har siden drevet dette videre under navnet Athena IT-Group GmbH. Datterselskabet har været hårdt ramt af finanskrisen, men har gennemført en større turn-around det seneste år. Selskabet vil fremover i høj grad fokusere på at markedsføre Athena RemoteBackup samt IT-outsourcing services i Tyskland.
Overdragelsen vil betyde en mindre nedgang i omsætningen i indeværende regnskabsår, men selskabet fastholder forventningerne til indtjeningen i størrelsesordenen 2,5 – 3 mio. DKK før skat. |