|
|
| | |
|
|
|
First North Meddelelse nr. 33- 2009: Athena optimerer driften |
Den 27. April 2009
For at tilpasse sig det aktuelle erhvervsmæssige miljø, har Athena de seneste måneder udarbejdet og implementeret en omfattende optimeringsplan. Planen medfører årlige besparelser på over 8 M DKK, som primært er hentet via reduktion af medarbejderantallet.
”Athena’s primære forretningsområde – IT-outsourcing og hosting, har igennem krisen oplevet en fornuftig vækst, hvorimod områderne for IT til byggebranchen samt traditionelle IT-løsninger har været ramt af finanskrisen. Vi har tilpasset organisationen således, at vi i det kommende regnskabsår kan få en tilfredsstillende driftsindtjening.” udtaler administrerende direktør Peter Kroul.
Athena fik i regnskabsårets første 9 måneder en omsætning på 59,4 M DKK med en bruttofortjeneste på 42,9 M DKK (72,2%). EBITDA resultatet blev 3,3 M DKK og resultatet efter skat blev på -2,3 M DKK. Forventningen til årets resultat nedjusteres fra et tidligere udmeldt EBITDA resultat på 6-8 M DKK til et EBITDA resultat på 4-6 M DKK.
”Vi vil fokusere endnu kraftigere på IT-outsourcing og Hosting i det kommende år. Netop finanskrisen har fået mange firmaer til at overveje outsourcing af IT-driften som en mulig besparelse og optimering af driften, og her har Athena nogle rigtig gode produkter og ydelser” siger Peter Kroul
Athena’s IT-outsourcing og hosting forretning er i indeværende regnskabsår vokset næsten 20%.
Yderligere information: Kontakt venligst administrerende direktør Peter Kroul.
Athena IT-Group A/S Søndergård alle 4 6500 Vojens www.athena.dk
Telefon: +45 74 53 15 14 Mobil: +45 21 77 73 53
Godkendt rådgiver: Korral Partners A/S Kongens Nytorv 26, 4. DK-1050 København K Telefon +45 39 66 66 66 Telefax +45 39 66 66 00
|
| |
| | |
|